onsdag den 4. maj 2011

2502 ender...

 Er det blevet til, som skulle hæftes på den nederste bort på denne nederdel. Jeg må nok tilstå, at hvis ikke det havde været en test for Heather Dixon, var den sikkert lagt til side til bedre tider. Jeg hader nemlig at hæfte ender og forsøger til stadighed at begrænse syning og montering mest muligt. Lidt underligt når jeg også nyder arbejdet ved min symaskine, men det er nok fordi det strikkede bliver pænest med håndsyning.

Men jeg er glad for at jeg har fået nederdelen færdig, og er helt sikker på at den kommer meget i brug denne sommer. Jeg synes, det er sjovt at arbejde med Heathers mønstre, for hun har nogle meget anderledes måder at tænke strikning på, så jeg lærer nyt, hver gang jeg arbejder med hendes design.

Ind imellem al strikkeriet bruges der stadig mindst en time om dagen ved rokken, og det betyder, at jeg efterhånden har oparbejdet et betydeligt lager af håndspundet garn, og jeg brugte påsken på at starte en lille butik op her, hvor jeg fremover vil sætte noget af det til salg.

2 kommentarer:

Irene sagde ...

Den er afsindigt flot!!!
Heather Dixon er et nyt navn for mig. Hende kendte jeg slet ikke, men skal da vist have kigget nærmere på hendes designs. De ser meget spændende ud, så tak for tippet!

Susses spindehjørne sagde ...

Tak for din ros Irene. Heather har arbejdet som strikdesigner for et af de store sportstøjsfirmaer og den viden hun der har fået om hvad der er klædeligt for mange forskellige kvindekroppe omsætter hun nu til design til håndstrikning. Det meste er nok til den yngre generation, men jeg har da allerede planer om at strikke nogle af hendes modeller til mig selv.