torsdag den 24. marts 2011

Et billede af mit liv.

 Da jeg i sidste blogindlæg skulle vise mit udbytte af dobbeltstrik workshoppen, blev der hurtigt taget et billede, der kom på bloggen. Sjovt nok er dette billede helt tilfældigt blevet dokumentation over hvad jeg p.t. bruger min tid på.
  • Strikketøjet, der lige nu er den aktivitet, der giver mig glæde og afstresning.
  • Øverst til venstre i billedet ligger alle de forskellige opskrifter, der giver mit strikketøj liv, og da en del af dem er teststrikning, får min selvtillid også et tiltrængt boost.
  • Lige derunder ligger der nogle hånsindfarvede fibre klar til spinding. Planen er at de skal ende ud i et sjal. Gad vide hvad det er med mig og sjaler i øjeblikket?
  • Ude til højre ligger Gyldendals røde ordbøger engelsk/dansk og dansk/engelsk parat til at guide mig, når jeg skal kommunikere med alle de søde og spændende mennesker, der er på Ravelry.
  • Endelig er der PCeren, som fylder det meste af min arbejdsdag, og også er min indgang til alle de spændende blogge jeg glæder mig over at følge med i. Nåh ja ikke at forglemme så foretager jeg mig rigtig mange garn- og fibreindkøb over nettet.

Men heldigvis er dette ikke hele sandheden, levende mennesker og samvær med familien hører også med til historien, derfor også lige et billede hvor Anna stolt danser rundt i sin nye nederdel, strikket af farmor.

mandag den 21. marts 2011

Fiberfest og strik.

Som de fleste i Blogland sikkert ved, har der været Fiberfest i Ry denne weekend. En bragende succes som du kan læse mere om her.

Der var flere spændende workshops jeg gerne havde testet, men da jeg have nattevagt på krisecenteret natten til lørdag, var jeg nødsaget til kun at vælge en og det blev til dobbeltstrik og resultatet af anstrengelserne er her, men meget snart skal teknikken bruges til et af de her.

I dag er jeg blevet færdig med en nederdel til Anna, og glæder mig til at prøve den på hende i morgen. Det er igen en teststrik for Elena Nodel, som laver super dejlige børnedesign. Der er meget mere fra hende her.



Jeg har fået noget dejligt håndindfarvet silke herfra og det er blevet til det 3. sjal i 11 i 2011, så ind til videre går det udmærket med at nå målsætningen for denne gruppe på Ravelry.




Resten af aftenen skal der strikkes huer til  Cuba, foreløbigt er det kun blevet til 2, så jeg skulle gerne nå lidt flere inden 1. april.