Pyh ha, den stakkels blog bliver noget forsømt i disse tider. Heldigvis er det blot fordi aktiviteterne i den virkelige verden, fylder rigtig meget og når jobbet også skal passes, rammer det så bloggen, men nu er jeg klar til at blogge lidt igen, fordi hele weekenden er blevet brugt på at lære noget, jeg ALDRIG troede ville blive mig.
Jeg er nu klar over, at der vist er ved at snige sig en ny passion ind i mit liv. (Gad vide hvad det kommer til at betyde for min "omsorgssvigtede" blog?)
Kurset blev holdt lige i nærheden så jeg skyndte at melde mig til og har planer om snart at tage et mere.
Som de vakse måske kan se var det et filtekursus og jeg fik lavet et silketørklæde i Nunofilt og et andet tørklæde der laves af fiberbånd. Især den sidste teknik volder mig noget besvær, så min medfødte stædighed har tvunget mig ud i at lave et i går og har planer om at forsøge med endnu et lige om lidt.
Mette Ploug er en dygtig underviser og et meget inspirerende menneske at være sammen med, så jeg kan kun anbefale jer den selvforkælelse, det er at bruge en week end med Mette og 5 andre "filtede" damer.
2 kommentarer:
Det må jeg sige, flot flot flot. Glæder mit til at se flere filtede ting her på din blog. Vi ses vel i Esbjerg??
Kh
Birte
Det gør vi, og jeg iklæder mig mit fine nye merino/silke tørklæde :0)
Send en kommentar