Gennem mit medlemskab i spindeforeningen, blev jeg "overtalt" af Birthe P fra Garngalleriet til at deltage i en lille spontan sal/kal, et lidt grænseoverskridende projekt for mig, da jeg aldrig, aldrig tidligere har forudbestemt hvad jeg skal bruge mine spinderier til. Jeg har bare spundet løst og måske er der efterfølgende blevet strikket et eller andet. 
Denne gang har været helt anderledes. Opgaven var bundet: En lille smart sag til halsen kaldet "Frosty Mornings Cowl", så bordet fanger og i gang måtte jeg.
Da jeg lige havde modtaget 8 kg ubehandlet merino skulle det selvfølgelig bruges på dette projekt. 
Da jeg hører til de dovne, og merino indeholder rigtig meget lanolin skulle ulden vaskes, hvilket jeg på trods af alle gode råd gjorde i vaskemaskine, fik jeg de mest lækre, bløde fibre at arbejde med. Så lidt heldig har man åbenbart lov at være.
Lidt farve blev tilført i kartningen, ved at jeg blandede ca. 25% håndindfarvede silkefibre i.
Spinding, tvinning og strikning gik som en leg og projektet endte med en færdig halsting, præcist som planlagt :-).
Mit næste projekt startet fra bunden er allerede i gang. En dejlig stor og varm cardigan strikket af to-trådet tykt BFL, så nu er en ny verden åben.
1 kommentar:
jeg vasker også råuld i maskinen - og det er ikke gået galt endnu.
Send en kommentar