Så har pinsen heldigvis hjulpet mig godt i gang med mit næste projekt. I torsdags modtog jeg 1000 gr. naturfarvet BFL fra KH tekstil, og jeg må sige, at Karin har ret, når hun siger, det er nogle af de lækreste spindefibre, der gives.
Da jeg skulle bruge ret tykt garn til den valgte model, har jeg delt fibrene op i flere stykker næsten i samme tykkelse, som jeg ønsker det færdige garn, da jeg helst ikke vil have ret meget
sno på og samtidig gerne vil bevare fibrenes blødhed.
Efter lidt øvelse og meget koncentration er det lykkedes ret godt. Jeg har valgt at lave et to- trådet garn, og både meleringen og farveskiftene er blevet, som jeg gerne ville have dem. Undervejs i dette projekt har jeg selvfølgelig fået ideer til også at lave et garn med tydeligere farveskift, så bliver der noget til overs, skal det narvajotvindes og bruges til enten sokker eller pulsvarmere, men der er jo heldigvis lang tid, til vinteren kommer igen.
3 kommentarer:
Hvor er det flot!
Glæder mig til at se den færdige bluse.
Hej Susø
Ser lige at du har fået dig en blog. Vil da bare sige tillykke med den, glæder mig til at følge dig og dine kreative frembringelser her også. Jeg synes du frembringer smukke ting, glæder mig til at se din sweater færdig.
Kh Kirsten
Ajh hvor er det fantastisk med det her net, fedt med jeres kommentarer, så forpligter man sig jo pludselig ;-)
Send en kommentar