Nu har jeg i et stykke tid øvet mig i at spinde et blødt, stærkt og ikke mindst tyndt garn til et par sokker, og endelig kan jeg sige at processen er lykkedes.
Mit udgangspunkt er fibre fra Wildcraft i en blanding af 70% BFL og 30% nylon. Fibrene er indfarvede af Karen, der ejer Wildcraft og farven hedder "Frost".
Normalt har jeg forsøgt at spinde det meget tynde garn på polonaisen, fordi den har en større udveksling end min Sonata.
Denne gang har jeg valgt at spinde min singel på Sonataen, og det har åbenbart været det rigtige valg. Ved nærstudie af forskellige rokkes snore- og bremsesystemer, er jeg nået frem til, at min nuværende succes skyldes, at det på trods af en lidt mindre udveksling, gør spolebremsen på rokken det muligt at justere rokken med meget små ændringer, som har været nødvendige, for at jeg har kunnet få tråden så jævn og tynd som jeg ønskede.
Den næste udfordring bestod så i at få lavet en perfekt navajo-tvundet tråd, uden mine sædvanlige områder af delvis oversnoning og kurrer.
Løsningen viste sig nu at være det største hjul på Polonaisen, så denne gang gik tvinningen som en leg og jeg endte op med 103gr tre-trådet strømpegarn med lange farveforløb med en løbelængde på ca. 350m/100gr. Den perfekte tykkelse til et par strømper strikket på pinde 3,0mm.
Så langt så godt. Nu kom overvejelserne over hvilket mønster jeg skulle bruge. Skulle jeg strikke endnu en klassisk glat strømpe, så garnet og farverne fik hovedrollen, eller skulle jeg følge min nyvækkede lyst til at strikke strømper med nogle af de mange mønstre jeg har opdaget på Ravelry?
Løsningen fandt jeg i denne bog, som en Medblogger havde henledt min opmærksomhed på
Og her er resultatet så.
4 kommentarer:
De er godt nok flotte dine strømper. sikke nogen farver
Hej Sus
Dem ser vi vel på søndag ? :-)
De ser lækre ud.
knus Kis
Fine strømper og et imponerende arbejde.
Tak for jeres søde kommentarer og selvfølgelig kommer strømperne med søndag. Måske jeg endda skal have dem på, hvis ikke vejret arter sig.
Send en kommentar