Vi boede på Skovsgaards Hotel. Et helt særligt sted, hvor nogle udviklingshæmmede er med i det daglige arbejde, hvilket gav os nogle oplevelser ud over det sædvanlige. Ud over et privat selskab, der holdt fest, var vi de eneste på hotellet, så vi blev udstyret med nøgle, så vi selv kunne låse os ud og ind, og næste morgen måtte vi selv lukke os ud. Så vi lagde betalingen for overnatning i receptionen og nøglen i postkassen :0). En rigtig dejlig oplevelse i disse tider, hvor mistilliden og kontrollen ofte har overtaget.
Der er ca 3,5 times kørsel herfra til Saltum, så et handy strikketøj skulle sættes i gang. Opskriften blev valgt i en af mine sidst indkøbte bøger, og det er det første par strømper, jeg har strikket i Lace.
Garnet er et fantastisk dejligt strømpegarn, der består af merino og silke. Det er fra maj sendingen, fra den strømpegarns klub jeg tilmeldte mig tilbage i januar måned.
3 kommentarer:
Hej Sus
De ser altså rigtig lækre ud og skal nok være gode på en kølig sommer aften, når der er lidt silke i.
Go weekend :-)
Kis
Uhm, de er nok dejlige at stikke tæerne i!
Det er rigtig godt, når de mænd kan overtales til en tur på landet. I har haft mange oplevelser, dejligt. Smukke sokker du har strikket, dejlige farverige.
Send en kommentar