Endelig er jeg blevet færdig med "støt brysterne" tørklædet og ikke mindst vigtigt opskriften. Det harværet en lærerig proces: både strikningen og udarbejdelsen af opskriften har krævet nogle overvejelser og henholdsvis optrevling og omskrivning og at udgive en PDF fil er sørme heller ikke så ligetil. Min tanke var at mønsteret skulle kunne downloades frit på Ravelry, men foreløbig har jeg ikke fået "knækket den kode" forhåbentlig får jeg snart noget hjælp til den del. Også her på bloggen mangler jeg muligheden for at kunne vedhæfte filer, men med hjælp fra min kloge søn fik jeg anvisning på dette sted hvor det nu er muligt at hente filen. Endnu er mønsteret kun på engelsk, men jeg arbejder på en oversættelse, så giv gerne lyd hvis du gerne vil have det på dansk. Nu er det så huen og mobilhandskerne der står for tur, samtidig med at jeg har tusind andre ting jeg gerne vil begynde på.
4 kommentarer:
Nej, hvor fint! Jeg tror, der kommer link til dig på næste mandag....
Fin tørklæde...Jeg vil meget gerne have den på dansk..;-))
Tak skal I da have. Helvig jeg giver et prej, når den danske udgave er klar. (Skal lige have strikket lidt, inden skrivearbejdet genoptages ;0))
Hvor er det blevet et skønt tørklæde - ville ønske, jeg kunne se lidt flere detaljer, men jeg ved at fotografering ikke er det nemmeste på denne årstid :-)
PS: At du kan spinde lace-garn - respekt herfra - det ser skønt ud :-)
Send en kommentar