torsdag den 8. december 2011

Møbius.

Det går stadig fint men åh så langsomt, med hækleriet. Men bare det at kunne se et stykke håndarbejde vokse frem mellem hænderne, er en fornøjelse.

Jeg vil dog ikke lægge skjul på at jeg glæder mig mere til mandag eftermiddag, hvor jeg skal have gipsen af end til juleaften.

Jeg har længe villet strikke en møbius, da teknikken er fantastisk både til halsrør og som jeg gør i dette tilfælde, et sjal der ligger pænt over skulder og ryg, uden brug af sjalsnåle eller andet til at holde det samlet.

Da jeg har brugt en del tid på nettet, på jagt efter inspiration til alle de projekter, jeg skal have gang i når gipsen er fjernet, opdagede jeg at Drops har denne fine video.

I gemmerne havde jeg stadig noget af mit håndspundne garn tilbage, og fandt det perfekt til dette projekt. Desværre glemte jeg at tage højde for at hækling og især sådan et tæt mønster som jeg har valgt, kræver rigtig meget garn.

Heldigvis har jeg et STORT og varieret lager af div. fibre og er nu ved at spinde 300gr. som jeg for længe siden har købt hos WOW. Det var egenlig tænkt til en blanding med silke, og ende ud i et luksus sjal, men det må så vente.


Hvis I skal være sammen med nogle børn i julen kan I dupere som en fantastisk tryllekunster, ved at lege med konstruktionen af en møbius Møbius sjov.

2 kommentarer:

Helvigs strikkehjørne sagde ...

Den er rigtig smart..dejlig at det er snart du skal have gipsen af.;)

Unknown sagde ...

Tak Helvig. Det er ret bøvlet med den gips, så det kan næsten ikke gå hurtigt nok :0)