fredag den 6. august 2010

Tak Renee


I dag kunne jeg afhente endnu en pakke på posthuset. Den har ligget der et par dage, da den selvfølgelig kom, da vi lige afholdt et par dejlige feriedage hos gode venner på Lolland. Jeg har igen bestilt et kg. af hver slags, da jeg nødig vil mangle noget, når jeg engang skal strikke eller væve af de dejlige fibre. Lige nu har jeg vist fibre stående i mængder, så jeg kan klæde en hel grønlandsk bygd på i varmt tøj ;0).


Jeg har bestilt fibrene hos http://www.enuldenaffaere.dk/ og glæder mig til at påbegynde strikningen. Der er en smuk sølvgrå merino/cashmir den rene luksus, hvid merino i tops og det samme i rødt. Har en eller anden tanke om, at jeg skal have strikket en dejlig blød og varm bluse i den røde. Tror helt bestemt den vil give mit humør et par takker op ad, når det er koldt og mørkt.

Må desværre indrømme, at det ikke er strikkepindene der gløder ret meget i øjeblikket, men rokken snurrer lystigt flere timer om dagen, og så ligger garnet jo klart, når lysten til strikkeriet pludselig opstår.


Jeg har dog fået farvet et bundt entrådet mohair i ferien. og strikkepinde nr. 6 er fundet frem, så kommer der noget, jeg får lyst til at se på TV, skal der slås masker op til et blødt og varmt haltørklæde til Peter. Jeg har tænkt, det skal være en del af hans fødselsdagsgave (schyyy), og da den først ligger i oktober, skal det sikkert nok blive færdigt inden.




2 kommentarer:

christunte sagde ...

Det ser bare lækkert ud! Jeg er imponeret over dine evner til at trylle lækkert garn frem...

Unknown sagde ...

Tak skal du have Christunte. Ja der er stor glæde ved at fremstille sit eget kvalitetsgarn.