mandag den 27. december 2010

Ferie = færdige overliggere

Dejligt med nogle feriedage efter at julegaverne enten er færdiggjort, eller er blevet udnævnt til at blive gaver i utide ;0).

Selv om julen har stået i gæsternes tegn her i huset, har der alligevel været tid til at nørkle lidt undervejs, og jeg er nu blevet færdig med Annas bluse og mit eget Holden sjal.

Blusen til Anna er strikket med udgangspunkt i et opskriftshæfte fra Mayflower. Mønsteret er meget nemt, men det giver en utrolig lækker struktur og tykkelse i det strikkede, som helt sikkert skal bruges en anden gang. Mønsteret består i al sin enkelhed af 8 pinde 6 ret og 6 vrang, som så skifter på de næste 8 pinde til 6 vrang og 6 ret. Den interessante virkning opstår ved at der snos 3 masker foran på den 4. pind i firkanten med vrangsiden på retten.





Holden sjalet er et novemberprojekt på Ravelry, hvor jeg blot udover selve kal´en også spandt garnet, og jeg er meget glad for resultatet.

Karins dejlige håndindfarvede BFL/silke, som jeg købte på Kreativ Messen i Fredericia tilbage i efteråret.



2 kommentarer:

Helvigs strikkehjørne sagde ...

Tak for kommentaren på min blog..ja det kunne være hyggelig at mødes i 2011....Det er en flot sjal du har lavet der, må man spørge hvor opskriften er fra...Dejlig trøje som ser rigtig varm ud.

Unknown sagde ...

Opskriften på sjalet et Holden sjal som ligger som en gratisopskrift på Ravelry. Jeg kan sende den til dig,via Rokken.