Sidste øjebliks gaver

Som sædvanligt fandt jeg lige ud ad, at der da vist liiiige var tid til et par ekstra gaver. Det betød så, at jeg lige satte familien til at rydde andenresterne af bordet og sætte ris a´la´mandaen på, mens jeg smuttede ovenpå og hæftede et par ender og pakkede ind ;0). De er heldigvis vant til det, så ingen sure miner, blot en konstatering af at det er dejligt trygt, når tingene og traditionerne stort set følger det vante mønster.

Vi havde en dejlig aften, og lille dejlige Andrea var selvfølgelig midtpunkt. Hun sov nu godt nok det meste af tiden, men det forhindrer os ikke i at beundre hende.

Det er rigtig dejligt at se, hvilken kompetence hendes forældre udviser over for det lille nor. At det har stor betydning for mig, skyldes nok en arbejdsskade efter mange års arbejde med tilknytningsskadede børns "væren" i verden.

Efter lang tids fravær fra symaskinerne fik de lige lov at komme på arbejde igen, da der jo nu blev brug for en julekjole. Det er rigtig hyggeligt at sy i str. 50 cl., meget, meget småt, og jeg havde lige glemt, at detaljer jo altså tager tid, uanset om det er en lille eller stor kjole, men resultatet er både moderen og jeg rigtig glade for. Og når nu det nuttede skulle være temaet, skulle broderimaskinen også i gang. Det blev til en sommerfugl, der flyver rundt i kjolens blomsterhav.

Siden vi havde været på Trapholts julemarked, har Rikke fablet om hæklede øreringe, og da jeg ikke tænkte det kunne tage lang tid at lave, ville jeg glæde hende med et par. Det er rigtigt, at de kan hækles hurtigt, men ikke så hurtigt som jeg ville ;0). Udfordringen blev at med tyndt perlegarn og nål nr 0,75, er det nødvendigt med et skarpt syn, og dette kan jeg desværre ikke klare mere, men med 100 W i arbejdslampen, rynker mellem øjnene og godt med tålmodighed lykkedes det, og Rikkes glæde og overraskelse over at hun fik dem, var alt bøvlet værd.

Det sidste, jeg manglede, var lige en sjalsnål til det sjal, svigerdatteren skulle have.

Skrev jeg lige: "Det sidste jeg manglede"? Det passer jo ikke: Jeg mangler stadig 1 strømpe til Rasmus, Røde knæstrømper til Rikke og et halstørklæde i kashmir til manden. Nå, det må gøres færdig inden næste jul, eller måske får de det, som gaver i utide. Julegaver i rigt mål var der jo alligevel til alle, og vi havde en god aften og ser frem til i morgen, hvor den for alvor står på familiejulefrokost, hvor vi samles fra alle dele fra forskellige familerelationer, en dag i hyggens, julelegenes og brætspillenes dag.

Vil også lige ønske jer der læser med en glædelig jul og ønsker jer nogle dejlige juledage med fred og hygge.