TdF dag 1

Sidste år fulgte jeg med stor interesse denne gruppe på Ravelry. Det var spændende at se hvor meget og forskelligt, der blev spundet på bare tre uger.
En af de ting der tiltaler mig, er at gruppen lægger op til, at man hver dag udfordrer sig selv efter samme princip som det rigtige løb.
Første dag var en ikke så hård og af rimelig normal længde, så min udfordring blev at beskæftige mig med nogenlunde velkendte uldtyper og teknikker. Til gengæld skulle jeg bruge lige så lang tid ved rokken, som rytterne nede i Frankrig brugte på cyklerne.
Jeg har bestemt mig for at lave et rødt strømpegarn og startede op med at sortere og veje af af noget Leister jeg købte meget billigt da jeg var til Rokkertræf på Rinkenæs Efterskole. Ulden var meget snavset så der er vasket og vasket og sorteret en del fra, for at få de bedste og stærkeste fibre fra.

For at gøre garnet ekstra stærk, har jeg tilføjet ca. 15 % nylon. Topsene er købt hos WOW for længe siden. Lige nu er jeg superglad for mit KÆMPE lager, det giver mange dejlige muligheder, når inspirationen indfinder sig.

De to fibertyper har jeg blandet i kartemaskinen, og endte op med 2 fine og luftige batts a ca. 75gr. hver.

Dag 1 endte med en stor spolefuld stærk, tynd tråd, der forhåbentlig bliver et dejligt strømpegarn. Lige nu virker den færdigspundne tråd lidt hård i det, men erfaringen har vist mig at tvinning, farvning og vask kan betyde rigtig meget.

I dag skal rytterne i touren køre holdkørsel, og jeg skal for første gang, prøve at spinde nogle regnbuefarvede locks, og er spændt på hvordan det kommer til at se ud.

Spindeglæde

I dag kom blomsterbuddet med denne smukke buket. Jeg blev noget overrasket, for jeg kunne ikke lige gætte, hvorfor der var blomster til mig idag. Mysteriet løste sig da jeg læste det medfølgende kort. Buketten var en tak til mig fra Mads Clausen Fonden, for at deltage ved Havnbjerg Mølles åbent hus arrangement søndag d. 19/7 da der var mølledag i hele landet.
Jeg er stadig noget forundret over at jeg både kunne spinde en hel søndag i fantastiske omgivelser mellem dejlige mennesker og samtidig modtage smukke buketter for det samme.
Jamen er livet da ikke bare dejligt?

Nye sokker?

Jeg har lige opdaget denne GIVE AWAY og tænkte at I var måske flere, der som jeg, liiige kunne bruge et par dejlige hjemmestrikkede sokker :D

En strømpe bliver til.

Nu har jeg i et stykke tid øvet mig i at spinde et blødt, stærkt og ikke mindst tyndt garn til et par sokker, og endelig kan jeg sige at processen er lykkedes.

Mit udgangspunkt er fibre fra Wildcraft i en blanding af 70% BFL og 30% nylon. Fibrene er indfarvede af Karen, der ejer Wildcraft og farven hedder "Frost".

Normalt har jeg forsøgt at spinde det meget tynde garn på polonaisen, fordi den har en større udveksling end min Sonata.

Denne gang har jeg valgt at spinde min singel på Sonataen, og det har åbenbart været det rigtige valg. Ved nærstudie af forskellige rokkes snore- og bremsesystemer, er jeg nået frem til, at min nuværende succes skyldes, at det på trods af en  lidt mindre udveksling, gør spolebremsen på rokken det muligt at justere rokken med meget små ændringer, som har været nødvendige, for at jeg har kunnet få tråden så jævn og tynd som jeg ønskede.

Den næste udfordring bestod så i at få lavet en perfekt navajo-tvundet tråd, uden mine sædvanlige områder af delvis oversnoning og kurrer.

Løsningen viste sig nu at være det største hjul på Polonaisen, så denne gang gik tvinningen som en leg og jeg endte op med 103gr tre-trådet strømpegarn med lange farveforløb med en løbelængde på ca. 350m/100gr. Den perfekte tykkelse til et par strømper strikket på pinde 3,0mm.

Så langt så godt. Nu kom overvejelserne over hvilket mønster jeg skulle bruge. Skulle jeg strikke endnu en klassisk glat strømpe, så garnet og farverne fik hovedrollen, eller skulle jeg følge min nyvækkede lyst til at strikke strømper med nogle af de mange mønstre jeg har opdaget på Ravelry?

Løsningen fandt jeg i denne bog, som en Medblogger havde henledt min opmærksomhed på

Og her er resultatet så.



Sokker

 Jeg fik overtalt min husbond til, at det kunne være hyggeligt at køre til Saltum den weekend midt i maj, hvor de afholdt deres Uldfestival.Vi havde en dejlig tur på trods regnen, der piskede ned næsten konstant. Jeg fik købt lidt garn og nogle dejlige knapper, og selv om fristelserne var mange lykkedes det mig at forsage de fleste.

Vi boede på Skovsgaards Hotel. Et helt særligt sted, hvor nogle udviklingshæmmede er med i det daglige arbejde, hvilket gav os nogle oplevelser ud over det sædvanlige. Ud over et privat selskab, der holdt fest, var vi de eneste på hotellet, så vi blev udstyret med nøgle, så vi selv kunne låse os ud og ind, og næste morgen måtte vi selv lukke os ud. Så vi lagde betalingen for overnatning i receptionen og nøglen i postkassen :0). En rigtig dejlig oplevelse i disse tider, hvor mistilliden og kontrollen ofte har overtaget.

Der er ca 3,5 times kørsel herfra til Saltum, så et handy strikketøj skulle sættes i gang. Opskriften blev valgt i en af mine sidst indkøbte bøger, og det er det første par strømper, jeg har strikket i Lace.



Garnet er et fantastisk dejligt strømpegarn, der består af merino og silke. Det er fra maj sendingen, fra den strømpegarns klub jeg tilmeldte mig tilbage i januar måned.

Girly, girly summer.

Endnu en piget sommernederdel har set dagens lys. Igen er det en test for Elena Nodel som laver det mest fantastiske børnetøj, mest til piger. Denne nederdel er i str. 0-6 mdr. så den kan faktisk strikkes på en aften.
Garnet er købt hos Englegarn og skal lige have et par ord med på vejen.

Degradé er et helt nyt ægyptisk bomuldsgarn fra Katia. Det fås i 8 skønne tone-i-tone farver. Degradé er det perfekte sommergarn til både voksne og børn. Se mere lige her. Jeg synes, det har været et meget heldigt valg til denne lille nederdel, fordi farveforløbet har været fra den helt lyse til den mørke.

2502 ender...

 Er det blevet til, som skulle hæftes på den nederste bort på denne nederdel. Jeg må nok tilstå, at hvis ikke det havde været en test for Heather Dixon, var den sikkert lagt til side til bedre tider. Jeg hader nemlig at hæfte ender og forsøger til stadighed at begrænse syning og montering mest muligt. Lidt underligt når jeg også nyder arbejdet ved min symaskine, men det er nok fordi det strikkede bliver pænest med håndsyning.

Men jeg er glad for at jeg har fået nederdelen færdig, og er helt sikker på at den kommer meget i brug denne sommer. Jeg synes, det er sjovt at arbejde med Heathers mønstre, for hun har nogle meget anderledes måder at tænke strikning på, så jeg lærer nyt, hver gang jeg arbejder med hendes design.

Ind imellem al strikkeriet bruges der stadig mindst en time om dagen ved rokken, og det betyder, at jeg efterhånden har oparbejdet et betydeligt lager af håndspundet garn, og jeg brugte påsken på at starte en lille butik op her, hvor jeg fremover vil sætte noget af det til salg.