søndag den 3. juli 2011

Regnbue over 2. etape

På tour de Fleeces day 2 var jeg spændt på hvordan de regnbue farvede fibre faldt ud, og må sige at indtil videre er jeg vældig tilfreds med resultatet.

300 gr. vaskede stabler er lagt i et ovnfast glasfad og ca 1/4 i den ene ende blev overhældt med gul farve, 2/4 i midten blev farvet rødt og den sidste 1/4 blev farvet blå. Jeg skubbede en lille smule til fibrene så nogle af farverne blande sig med hinanden.

Derefter bagte fadet i 11/2 time i ovnen ved 150 gr. og derefter så stablerne sådan ud ...





Jeg har blot taget de flick kartede stabler i tilfældig rækkefølge og i morgen skal der spindes en spolefuld mere, så jeg kan lave et regnbuefarvet 2-trådet garn.
Gårsdagens sokkegarn er tvundet og jeg håber jeg kan nå at farve det i morgen.

4 kommentarer:

Fruen sagde ...

Hej Sus
Hvor er du altså flittig og hvor ser det altså spændende ud. Jeg melder mig ikke til TdF denne gang, da tiden vist ikke er til at sidde ved rokken i så mange timer, men rigtig god fornøjelse, jeg følger med som tilskuer i stedet og hepper på jer ;-)
Også tillykke med alle dine studerende unge mennesker.
Knus Kis

Unknown sagde ...

Tak skal du have, og tak for sidst.

christunte sagde ...

Uh - det ser bare så lækkert ud! Hvor er du dog dygtig.

Unknown sagde ...

Tak Christrunte, jeg synes dette er en oplagt mulighed for at prøve alle sinde-og farve ideerne af. Jeg vil rigtig gerne nå frem til at kunne lave præcis det garn jeg ønsker, men det betyder at der er rigtig mange ting der skal prøves af og gåes i dybden med.