Viser opslag med etiketten hue. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hue. Vis alle opslag

fredag den 18. februar 2011

Test, test, test

 Hvis det kniber med at få tiden til at gå, eller der skal inspiration til nye arbejder, kan jeg anbefale denne gruppe på Ravelry. Det må så lige være på sin plads også at bringe en advarsel, for det er absolut vanedannende, og de sidste ting jeg har testet er huen på billedet. Egentlig skulle det være min egen, men da Trine var på besøg med dejlige Andrea, syntes hun den klædte hende meget bedre end mig, hvilket er rigtigt da der jo er sådan ca. en generation imellem os. Hvis nogle har lyst til at strikke en er mønsteret til frit download her.

Samtidig med denne lille opgave kombinerede jeg lige endnu en test og min udfordring om 11 sjaler i 2011 og det resulterede i dette fine sjal. Oprindelig skulle det have været strikket i nogle hjemmespundne fibre herfra, men da det jo var en teststrikning er materialeforbruget lidt vanskeligt at forudsige, og ca. midtvejs måtte jeg erkende, at jeg ikke ville have nok. De kreative tanker blev aktiveret, og jeg har valgt at bruge 2 ngl Noro Silk Garten fra lageret til den midterste sektion. Vældig tilfredsstillende når det hjemmespundne kan gå hånd i hånd med det lækre købegarn.




Det sidste jeg har fået færdigt er en nederdel designet af hende her. En fantastisk dygtig designer,  som nu er kommet på min favoritliste. Hendes design er velsiddende, moderne og meget spændende at strikke.



Jeg har allerede bestilt garn herfra og glæder mig til at strikke denne jakke.


 image title


tirsdag den 1. februar 2011

Annie, tak for fisk.

Når jeg strikker med udtagninger i ærmer eller div. mønsterrapporter, hvor det er vigtigt, at holde styr på antallet af pinde mellem de forskellige skift, har min løsning været tændstikker, tandstikkere, sikkerhedsnåle eller hvad jeg nu lige har haft inden for rækkevidde. Ofte er systemmerne alligevel gået i kludder for mig, fordi jeg har glemt, hvilken side jeg skulle flytte til, ungerne har lige skullet bruge en tændstik, manden et par tandstikkere eller hunden har vist sin glæde, ved at sprede mine små "tælleting" med en logrende hale. At løsningen så er meget simpel, effektiv og oplagt kan jeg takke Annie for. Hun havde for et par dage siden dette blogindlæg , og jeg har hurtigt tilegnet mig "fisken".

Den er blevet brugt til denne lille udfordring. Igen en teststrikning fundet på http://www.ravelry.com/