Møbius.

Det går stadig fint men åh så langsomt, med hækleriet. Men bare det at kunne se et stykke håndarbejde vokse frem mellem hænderne, er en fornøjelse.

Jeg vil dog ikke lægge skjul på at jeg glæder mig mere til mandag eftermiddag, hvor jeg skal have gipsen af end til juleaften.

Jeg har længe villet strikke en møbius, da teknikken er fantastisk både til halsrør og som jeg gør i dette tilfælde, et sjal der ligger pænt over skulder og ryg, uden brug af sjalsnåle eller andet til at holde det samlet.

Da jeg har brugt en del tid på nettet, på jagt efter inspiration til alle de projekter, jeg skal have gang i når gipsen er fjernet, opdagede jeg at Drops har denne fine video.

I gemmerne havde jeg stadig noget af mit håndspundne garn tilbage, og fandt det perfekt til dette projekt. Desværre glemte jeg at tage højde for at hækling og især sådan et tæt mønster som jeg har valgt, kræver rigtig meget garn.

Heldigvis har jeg et STORT og varieret lager af div. fibre og er nu ved at spinde 300gr. som jeg for længe siden har købt hos WOW. Det var egenlig tænkt til en blanding med silke, og ende ud i et luksus sjal, men det må så vente.

Hvis I skal være sammen med nogle børn i julen kan I dupere som en fantastisk tryllekunster, ved at lege med konstruktionen af en møbius Møbius sjov.

Yes I can, igen :0)

Endelig har ømheden og smerten i min finger fortaget sig så meget, at det nu igen er muligt at spinde. Strikke kan jeg stadig ikke, men nu er der kun en uge, til gipsen fjernes, og så håber jeg også den diciplin, kan klares. Det er utroligt som humøret får et løft, når hjulet på rokken kører igen. Jeg kan kun anbefale spinning, som en fantastisk mental-og følelsesmæssig booster.

Denne gang har jeg kastet mig over september måneds fiberklub fra Wildcraft. Jeg har udover fiber- og håndtens klubben også meldt mig til at modtage dobbelt portion fibre. Det giver 300gr. fibre fra mange forskellige fåreracer at eksperientere med hver anden måned. Alle i fantastiske farvekombinationer. For mig betyder det, at jeg får spundet uld jeg ellers ikke ville være opmærksom på, samtidig med at jeg også får prøvet andre farver, end dem jeg altid falder for.

Disse fibre er i nogle smukke blå og brun/beige farver inspireret af farverne på en sandstrand. Jeg har bibeholdt de lange farveforløb, og har navahotvundet for at bibeholde farveforløbene i de længst mulige sekvenser. Selve ulden er 100% Falkland. Blødt, elastisk og stærkt garn, og det er ikke sidste gang jeg spinder den type. Drømmer allerede om at lave et "ægte" Falklands sjal.

Det endelige resultat er et tretrådet selvstribende garn passende til pind 4,5mm-5,5mm. 300gr. 438m.

lidt bliver det da til

Engang i foråret spandt jeg disse fibre fra Wildcraft, og har længe ikke vidst hvad det skulle bruges til. Det er superwash english wool, og det var blevet lidt filtet i efterbehandlingen efter spindingen, så det var et lidt "fast" garn.
Da jeg hurtigt mister overskuddet, når jeg er passiv, har jeg brugt de sidste 14 dage på at øve mig i at håndtere en hæklenål og samtidig holde en nogenlunde fast spænding på tråden, med min højrehånd og tommel- og pegefinger på venstre. Efterhånden går det rimeligt, men det er nu stadig en langsommelig proces, og endnu er jeg nødt til at holde mange pauser i hækleriet.
Det har dog vist sig, at min ide om at kunne hækle ikke var forkert. Jeg har prøvet at strikke et par pinde, men det går ikke, jeg kan slet ikke holde garnet fast og stramt.

Foreløbig er jeg blevet færdigt med dette lille tørklæde med nøglehul, hæklet i oldemorsstriber i det ovenfor omtalte garn. Mangler blot at hæfte ender og blokke det.



Af nogle af mine bomuldsrester får jeg hæklet nogle af de gode gammeldags grydelapper, der var i de fleste køkkener tilbage i 50erne, 60erne og som I kan se i rigtige 70er farver.
Egentlig lidt sjovt igen at blive udfordret af hæklenålen.
Jeg har allerede nogle ideer om fremtidige ting der lige skal prøves af.

Solsikker

For meget lang tid siden, jeg tror faktisk, det var ved Spindeforeningens generalforsamling i 2010, købte jeg 400gr. af  Karins smukke fibre i BFL og silke. Jeg har nu fået spundet alle 400 gr. og er endt op med et dejligt 2-trådet garn, og det perfekte projekt til dette garn er Sunflower. Et smukt sjal hvor jeg tror, farverne i garnet vil fremhæve både mønsteret og intensionen i designet perfekt.

Jeg glæder mig til at komme i gang, men først er der lige nogle andre ting undervejs, men da jeg i øjeblikket springer en del mellem projekterne, varer det sikkert ikke længe inder der slås op.

Svendeprøve del 2

Så er de første 60 gr. helt tynde lacegarn klar til at strikke sjal, og jeg er SÅ spændt på, om jeg har kunnet spinde det ligeså tyndt som Margaret Stove. Det er ihvertfald tyndt, og jeg tror ikke, jeg vil kunne spinde tyndere end dette.
I sidste måned fik jeg denne MCMorran Ballance. Jeg har ledt efter den et stykke tid, og affandt mig så med at bestille fra USA. Desværre angiver den mængden i yard, så jeg skal huske at omregne til meter, som jeg har det bedst med. Dette simple stykke værktøj viser på hurtig og nem måde hvad YPP: yards pr. pound er så nu behøver jeg ikke sidde og tælle de mange omgange på Niddy Noddien, hvilket jeg synes er en stor lettelse. Princippet er følgende: Der laves så lang en tråd af det færdige garn at vægtstangen, tynges ned.

Derefter klippes der af garnstykket indtil armen er i balance, og

Garnstykket måles i inch og ganges med 100 og vupti, man ved hvilken YPP det nyspundne garn har.

Mit er 4000 YPP, hvilket giver 881m/100gr. Øv, øv ikke helt som målsætningen var, men er måske også vældig ambitiøst, når jeg vil have et to-trådet garn.

WPI: 31. 

Svendeprøve del 1

 Endelig er jeg ved at være klar til den ultimative prøve på, om det er mig eller rokken og fibrene, der bestemmer.
For et stykke tid siden købte jeg denne DVD og denne bog.
I bogen fortæller Margaret Stove, hvordan hun arbejder sig frem til at kunne spinde og strikke så fin lace, at et færdigt sjal kan trækkes igennem en vielsesring.

DVDen er studeret grundigt, og nu er jeg altså klar til at tage udfordringen op.
Første skridt var at bestille den rigtige fine merino, og det lykkedes mig sørme at finde en forhandler lige henne om hjørnet.
Jeg har fået 4kg. råuld fra får og lam. Kan lige hilse og sige at 8 kg. fint merino er meget, rigtig meget.

Næste skridt er at vaske ulden i meget varmt vand for at fjerne den store mængde lanolin, der er i merino. Jeg har vasket mindre portioner i ca. 80 gr. varmt vand, og vægten er blevet halvveret. Til gengæld har jeg nu nogle luftige og bløde fibre, der er nemme at forberede til spinning.
Service oplysning: Uld tager ikke skade af det varme vand, blot man husker at lade ulden køle af mellem de forskellige faser i vaskeprocessen. Det er, når der sker pludselige temperaturskift at ulden filter.

Efter at ulden er vasket, har jeg flick kartet den. Jeg har været omhyggelig med, at ulden vender den samme vej, og at fibrene er blevet parallelle, så jeg kan spinde et stærkt og glat kamgarn. Jeg anvender nogle af de råd, der er på DVD´en, bl.a. at spinde fra tippen på alle stablerne, dette er modsat, hvad jeg ellers har lært, men iflg. Stove, skulle det forhindre den færdige merino i at fnulre, og det er da et forsøg værd, da jeg er mere end almindelig træt af det triste udtryk, en strikket beklædningsdel kan få i brug.

Iflg. opskriften skal jeg nå en løbelængde på 1500m. pr. 100gr., væsentlig mere end jeg plejer at kunne klare, men som det ses, har jeg opnået en WPI på 35, så nu er jeg meget tæt på. WPI er engelsk og er betegnelsen for, hvor mange omdrejninger et garn kan få på 2,5 cm.

 Nu er det så bare at få spundet de ca. 150gr. der skal bruges til sjalet, og håbe at jeg kan være konsekvent i spinningen og tvinningen.
Det er ihvertfald ikke TV spinning, så indimellem bliver der strikket strømper og lignende.

Russisk ven.

Øvelse gør mester, nåh ja, det er måske for meget sagt;0).

Min lille øvelse på den russiske håndten er nu kommet af tenen og er tvundet til et 2 trådet garn.

Det er spundet af den fineste og blødeste merino lammeuld på 16 my, så findes det næsten ikke finere. Jeg har fået spundet 9 gr. og 38m, hvilket giver 420m på 100gr. og det er i grunden ikke så galt, når det er en fuldstændig ny teknik, der skal indøves. På rokken ville så fin en fibre nok kunne blive omkring 800-900m, og nogle af de skrappe damer i Spindeforeningen får vist omkring 1000-1200m.

Da jeg nu har fået noget mere styr på teknikken, har jeg kastet mig ud i at spinde noget fantastisk underuld fra camel, og foreløbig er resultatet ikke så tosset, så jeg håber, jeg om ikke ret lang tid har spundet camelulds garn på russisk til et lunt, blødt og lækkert sjal. Camelulden har jeg købt her. 400gr. i alt, så der er plads til fejltagelser.

Prisoverrækkelse

Så nåede min præmie Danmark. 100gr. super blødt BFL og silke i de mest fantastiske, varme farver. Gul, grøn, lilla og de særlige farver der kommer, hvor farverne overlapper hinanden. Sammen med fibrene kom der også en sød og personlig lykønskning og hilsen med. Jeg synes, det er fantastisk hvilken omsorg og opmærksomhed der er mellem mennesker, der er i de forskellige netværk, og som måske ikke deler andet end en fælles interesse.
Tænker, at hvis vi fulgte de samme værdier for kommunikation og samvær, som jeg oplever i spinde- og strikkekredse, så fandtes krig og terror ikke.

Russisk? det er godt nok svært!!!

I dag giver nettet mulighed for, at det er nemt og hurtigt at få ny viden om de ting, man er optaget af. For mig betyder det, at jeg vist er ved at udvikle mig til en rigtig nørd, når det drejer sig om uld, fibre og spindemetoder.

For et halvt år siden, var jeg overbevist om at spinning på håndten ikke blev noget, jeg ville bruge tid på.

Fantastisk og dejligt som man kan tage fejl ;0). Opmuntret af flere medlemmer i Spindeforeningen kom jeg som tidligere omtalt i gang med en "dropspindel" og nyder at spinde garn på de tene, jeg har. Et lille handy værktøj at have i tasken når jeg skal nogle steder hen.

 Birthe er fantastisk dygtig til at spinde det fineste, tyndeste Lacegarn, man kan forestille sig på en Russisk ten, så det skal jeg da også have lært, det er sikkert meget nemmere end på en "drop", sådan en "supported spindel" bliver jo støttet på bordet under spinningen.

Ak, ak ja hvilken arrogance at udvise, og det straffes altså omgående ;0), fandt jeg ud ad, da jeg havde modtaget min russiske ten herfra, men smuk det er den.

Da ydmygheden havde indfundet sig, gik jeg i gang med studiet af spinning på russisk og med hjælp fra især denne kompetente kvinde og masser af tålmodighed og 10 min trænning hver dag den sidste uge, er jeg langsomt ved at begribe teknikken, men det varer nok et stykke tid, inden jeg er i stand til at strikke et sjal af garn spundet på russisk. Det skal nu nok komme en dag, for stædighed er en af mine personlige egenskaber.

På pindene har jeg en lille hurtig sag, som sikkert bliver færdig i morgen. Jeg bruger 2 tråde Rasmillas ynglingsgarn og Seta Silk fra Wilfert´s

Hvad nu?

Så fik jeg sandelig gennemført årets "Tour de Fleece" og erhvervede retten til at bære den gule bluse, men ikke nok med det; jeg har også været heldig at vinde en præmie: Luksusfibre fra Wildcraft. Jeg skal nok lægge et billede på bloggen, når posten har været her.
Jeg fik spundet hver eneste dag og har nu omsat en del fibre til garn, så det gav jo lige mulighed for at investere i lidt flere fibre. Jeg skulle jo nødigt komme til at mangle. (Lige nu "glemmer" jeg så lige alt om, at jeg har et lager af adskillige fibre i forskellige forarbejdninger, kvaliteter og farvede samt ufarvede, nok til flere år, når jeg er realist)

Jeg har længe været vild med Birthes håndmalede uldhjul i farven "November", og da jeg var så heldig at opdage, at hun have 2 tilbage, blev de hurtigt bestilt. 400gr. jeg glæder mig til at se som færdigt garn.
Medens jeg stadig var i min "trang" til at samle forråd, blev der lige klikket et par gange  på nogle af Wildcrafts fibre.

Så spinningen er sikkret et stykke tid endnu :0).

Efter Touren har det så været strikningen, der igen fik lidt mere opmærksomhed, og jeg har testet endnu en kjole for Heather Dixon, og selv om jeg ligner en "hængt kat", eller også skal jeg bare erkende, at sådan ser jeg altså ud, er det en utrolig lækker kjole strikket i det mest lækre Alpaca fra "Blue Sky Alpaca", som det har været en KÆMPE udfordring at finde en forhandler af, når jeg ikke har lyst til at bestille fra USA med deraf følgende importafgift. Det lykkedes mig at finde denne tyske Web shop, som har mange andre fristelser.

Lille opdate på enkeltstarten.

 Har fået færdiggjort endnu 128gr strømpegarn. Jeg har desværre ikke fået garnet helt så tyndt som jeg gerne ville. Det har en løbelængde på 225m og jeg ønskede en løbelængde omkring 310m pr. 100 gr. Så udfordringen lever stadig. Jeg har ihvertfald lært at det er meget nemmere at spinde merino helt tyndt end denne BFL, men jeg er sikker på at det nok skal blive et par gode sokker alligevel ;0).


Resten af dagens enkeltstart skal bruges på at spinde videre på "Red Dragon" fra Wildcraft. Det er Superwash BFL og det skal nok bruges til  Elenas "Undina"

Jeg er næsten færdig med de første 100 gr. og håber så jeg får spundet de sidste 100gr. på vej til Paris i morgen;0)

Kun en uge tilbage.

 På billedet ses udbyttet af de første 2 ugers Fleece de Tour, så fiberlageret er bragt ned og garnlageret øget ;0).



Efter de ærgerlige erfaringer med det sidste håndteens spunde har jeg skyndt mig lidt at lave et nyt bundt på håndtenen, og valget er faldet på noget Shetland Wool i grønlige farver. Det er januar klub pakken fra Wildcraft.

De svære nedkørsler og afslutninger :0(

 Mit andet forsøg på håndtenen er dette fine garn, spundet af Devon Longwool i en smuk farvning af lilla changeringer og det blev et rigtigt dejligt garn.

Måske er den mentale træthed ovenpå 14 dages Tour de Fleece ved at indfinde sig, for dette smukke garn ligger nu ganske ubrugeligt i skraldespanden.

Desværre er det blevet til en strid, hård filtklump da jeg åbenbart er kommet til at chokbehandle det stakkels garn i den afsluttende vask.

Billedet viser, hvordan jeg bruger hankene på to krus til at opnå den rette spænding, når garnet skal tvindes og det virkede over forventning.

Heldigvis lykkedes det at få præcis det garn jeg gerne ville have af de kartefibre jeg omtalte i fredags. Et entrådet blødt garn, med effekter af både bomuldstråde og ujævn struktur. Det ser næsten ud som det første garn, jeg lavede for mange år siden.



F--------- bjergetape

De sidste dage er gået med at spinde den dejligste blanding af baby Camel og silke. Jeg har forsøgt at spinde så tyndt, som det overhovedet har været muligt, og min singel er da også blevet fint jævn og næsten ligeså tyndt som en enkelt tråd broderegarn.
I dag skulle jeg så lige tvinde de to spoler til et to-trådet garn, inden næste projekt.

Jeg fandt så hurtigt ud ad at det da vist er meget passende at tvinde tynde garner på en bjergetape, da det tog mig 3 1/2 time at tvinde de 100gr. fibre, så jeg er rigtig spændt på at regne løbelængden ud i morgen, når garnet er blevet vasket.

For et stykke tid siden købte jeg dette karteflor hos Hanne. Hun kalder det skovbund og har kartet merino, silke og bomuldsnistre i forskellige grønne farver sammen.

Da det er meget spændende strukturer der ses i kartefloret, har jeg valgt blot at spinde fra en ende af, uden at forberede fibrene mere. Samtidig har jeg valgt at lade garnet være tykt og med de "klumper" der kommer naturligt når der ikke holdes ret meget igen på fibrene. Og denne gang skal der ikke tvindes, så allerede i morgen, skulle jeg gerne være færdig med mit eget "Art Yarn".

Endelig har jeg også fået færdiggjort en test for Elena Nodel, og denne gang kommer det Andrea til gavn.

Garnet er rigtig dejligt superwash merino og er håndindfarvet af Tani, ikke helt billigt og det nærmeste sted jeg kan få det fra er Norge. Og at Norge ikke er med i EU lærte jeg på den hårde måde, fik lige en opkrævning på importafgift, inden jeg kunne få pakken udleveret :0(.

Den 13. dag.

Dagen startede med at udregne hvor meget de 300 gr. BFL var blevet til. Resultatet er blevet 315 gr. (som det ses, er vægten ikke altid den samme, når emnet ændrer form ;0)) og 708 m. i et lækkert blødt garn, der svarer nogenlunde i tykkelse, som et sportsgarn.

Jeg har endnu ikke bestemt hvad garnet skal ende med, men pludselig er det helt rigtige projekt der.



Derudover er jeg blevet færdig med at spinde babycamelen og silken. Det er spundet meget tyndt, og jeg er spændt på, hvad løbelængden bliver. Planen er tvinde garnet i morgen, og derefter skal jeg have spundet noget glimmergarn, som jeg er i fuld gang med at gøre klar til spinding.

En noget langsommelig proces, men jeg tror, det bliver et fantastisk lækkert, blødt og spændende garn.

Udgangspunktet er fra de 4 kg. lammemerino, jeg købte sidste år.

Ulden er vasket i meget varmt vand og derefter farvet i en gryde med meget lidt vand. Jeg har kun brugt så meget vand at ulden lige kunne flyde. Det er farvet med primærfarverne, der har levet sit eget liv i farvebadet, og endte ud i dette

Jeg har derefter flick kartet, for at få en jævn og fin stabel til kartemaskinen.

 Det er ret sjovt at se hvordan farverne fordeler sig, når uldtotten friseres. Desværre kan jeg nok ikke genskabe denne farve igen, så det færdige projekt skal vælges med omhu.

Jeg har længe været facineret af glimmergarnet herfra og har bestilt nogle farvede Firestar fibre, som er blandet i merinoen.

Derefter 4 gange igennem kartemaskinen, og det ser foreløbig ud til at jeg får mit ønskede glimmergarn.



Touren fortsætter.

Så er det røde sokkegarn blevet færdigt. Desværre er ulden stadig lidt hård og ru, men så må det i stedet blive ragsokker. Jeg har blandet 2/3 rødt og 1/3 gult farvepulver og har fået en fin koralrød farve, så den farvekombination skal bruges igen.
Selv om bloggen har været lidt stille de sidste dage, har jeg troligt spundet på alle etaper, dog afbrudt af nogle af de tilskikkelser livet også byder på.

De regnbuefarvede fibre er også blevet til færdigt garn, men da det er de samme fibre som det røde, skal det nok væves til et tæppe.

Farvekombinationerne er fine, så nu skal der regnbuefarves nogle af mine mange merinofibre, så jeg også kan få et farvemættet, blødt garn.

Der er også sket en hel del på håndtenen og nu er jeg rimelig sikker både når der spindes og tvindes og lige om lidt har jeg et dejligt bundt to-trådet tyndt, tyndt lacegarn.

Det kører der ud ad

På tourens 4. dag fortsatte jeg gårsdagens spinding af Tea og Roses, og har fået spundet de første 100 gr. så mangler nu 200gr. Det bliver et fint garn med sine lidt douche farver, og ideerne, til hvad det skal ende med, er så småt ved at indfinde sig.



Håndtenen er også blevet rørt lidt i dag, og den røg kun på gulvet tre gange, så nu håber jeg, jeg snart kan undværre det tæppe jeg stadig lægger på gulvet når jeg bruger håndten.