lørdag den 3. december 2011

Yes I can, igen :0)

Endelig har ømheden og smerten i min finger fortaget sig så meget, at det nu igen er muligt at spinde. Strikke kan jeg stadig ikke, men nu er der kun en uge, til gipsen fjernes, og så håber jeg også den diciplin, kan klares. Det er utroligt som humøret får et løft, når hjulet på rokken kører igen. Jeg kan kun anbefale spinning, som en fantastisk mental-og følelsesmæssig booster.
Denne gang har jeg kastet mig over september måneds fiberklub fra Wildcraft. Jeg har udover fiber- og håndtens klubben også meldt mig til at modtage dobbelt portion fibre. Det giver 300gr. fibre fra mange forskellige fåreracer at eksperientere med hver anden måned. Alle i fantastiske farvekombinationer. For mig betyder det, at jeg får spundet uld jeg ellers ikke ville være opmærksom på, samtidig med at jeg også får prøvet andre farver, end dem jeg altid falder for.


Disse fibre er i nogle smukke blå og brun/beige farver inspireret af farverne på en sandstrand. Jeg har bibeholdt de lange farveforløb, og har navahotvundet for at bibeholde farveforløbene i de længst mulige sekvenser. Selve ulden er 100% Falkland. Blødt, elastisk og stærkt garn, og det er ikke sidste gang jeg spinder den type. Drømmer allerede om at lave et "ægte" Falklands sjal.


Det endelige resultat er et tretrådet selvstribende garn passende til pind 4,5mm-5,5mm. 300gr. 438m.

1 kommentar:

Fruen sagde ...

Hej Sus
Det ser faktisk rigtig Vesterhavsk ud. Farverne minder mig om de skønne krus man kan købe hos Keramoda i Lønstrup.
Knus Kis