Viser opslag med etiketten TdF. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten TdF. Vis alle opslag

mandag den 3. august 2015

TDF spinding i 2015 / TdF spinning in 2015

Når man ser min aktivitet her på bloggen ser det hurtigt ud som om jeg er blevet fuldstændig passiv, heldigvis er det det modsatte der har været tilfældet og lidt af det vil jeg fortælle om i det følgende.

When you see my activity here on the blog, it quickly seams like I have been completely passive, fortunately, the opposite has been the case and some of it I will show you below.

De sidste 4 år har jeg deltaget i Tour de Fleece på Ravelry, men i år havde jeg på grund af almindelig travlhed valgt ikke at melde mig til, og fik så spundet en hel del alligevel, så jeg er godt tilfreds. Jeg er især glad for at have fået spundet 500 gr halvt mørkebrun Yakokse og halvt silke til et utrolig lækkert lace garn.

Lige nu er det sat til salg i shoppen og jeg har et stort ønske om at strikke et nyt sjal her til vinter i eget design og mønsteret er også på tegnebrættet, så nu skal jeg blot lige frigøre nogle timer :0).

The last four years I have participated in the Tour de Fleece on Ravelry, but this year I had due to the general bustle chosen not to sign in and took some time to spin a lot anyway, so I'm satisfied. I am particularly pleased to have spun 500 gr 50% dark brown yak and 50% silk into an incredibly beautiful lace yarn.

Right now it's for sale in my shop and I have a great desire to knit a new scarf this winter in my own design and the pattern are already on the drawing board, so now I simply just have to free up some hours: 0).

Derudover har jeg ret travlt med at gøre klar til efterårets strikkefestivals og kunsthåndværkermarkeder, så jeg håber da jeg ser nogle af jer læsere ude i landet.

Additionally, I am quite busy  for this fall´s knittingfestivals and craft markets, so I hope to see some of you out in the country.

mandag den 7. juli 2014

Tour de Fleece Etape 2

I dag har jeg spundet nogle bats jeg har købt hos Amy Klint. Sort merino med regnbuefarvede uldnips, og det har givet et superspændende garn, synes jeg. Desværre er nipsene tilbøjelige til at falde af, så nu håber jeg, dem der er tilbage bliver i garnet.

Today I spun some bats I bought from Amy Klint. Black merino with rainbow colored woolnips and it has been a super exciting yarn, I think. Unfortunately, the nips easily will fall off, so now I hope that those who remain will attack to the yarn.

lørdag den 5. juli 2014

Tour de Fleece 2014 Etape 1

Som jeg plejer at gøre under Tour de France, deltager jeg også i år i Tour de Fleece på Ravelry.

As I usually do during Tour de France, I also participate this year in the Tour de Fleece on Ravelry.

Fibrene er mine egne Fuchsia and Apple og jeg har fået et færdigt 2-trådet strømpegarn på 80 gram / 180m.
Det er blevet et superblødt garn bestående af 50% merino, 25% naturfarvet silke og 25% sort babyalpaca.

The fibers are my own Fuchsia and Apple
and I've got a finished 2-ply light fingering 80 grams / 180m.
It has been a super soft yarn consisting 50% merino, 25% natural colored silk and 25% black baby alpaca.





lørdag den 10. august 2013

Heldige mig / Lucky me

Igen i år har jeg været så heldig at vinde en pris i Tour de Fleece, og det endda en STOR en.

Again this year I have been lucky enough to win an award in the Tour de Fleece, and even a BIG one.

Præmien er 300gr. lækker Shetlands uld i farven "Raisin", en smuk dyb lilla som desværre ikke bliver fanget korrekt på mit foto.

The prize is 300 grams delicious Shetland wool in the color "Raisin", a beautiful deep purple which I unfortunately don´t get caught correctly on my photo.

Det er Karen fra http://www.wildcraft.co.uk/ som både  har farvet og doneret præmien.

It is Karen from http://www.wildcraft.co.uk/ who has both dyed and donated the prize.

Nu glæder jeg mig til at spinde fibrene. Jeg tænker disse fibre fortjener at blive strikket op i et traditionelt Shetlands sjal, så jeg er begyndt at jagte inspiration bl. a. i Sharon Millers: Heirloom Knitting

Now I look forward to spin the fibers. I think these fibers deserves to be knitted up in a traditional Shetland Shawl, so I'm starting the hunt for inspiration specially in  Sharon Millers Book: Heirloom Knitting



tirsdag den 30. juli 2013

Status på Tour de Fleece og lidt nyt / Status of Tour de Fleece and some news

 Selv om det nu snart er et par uger siden at Touren sluttede, har det været en travl periode og det er først nu lykkedes mig at se om målet blev nået.

Although it´s now near a few weeks ago that the tour ended, it has been a busy period and it´s just now I managed to see how I reached my target.

Dette er det endelige resultat:
2-trådet Babycamel/silke: 500gr., 1450 m ikke helt så fint spundet som jeg gerne ville, men stadig et lækkert blødt og let garn til et fint sjal. Så må jeg bare træne endnu mere i at opnå den helt tynde lace jeg stræber efter.
Et-trådet Shetland/silke: 100 gr, 300m
3-trådet Superwash Merino: 100gr, 214m
2-trådet Superwash BFL: 300gr. 975 m og endelig
et et-trådet garn af Merino og silke: 100gr. 220 m.
I alt er det blevet til 1,1kg og 3159 m. lækkert garn, så jeg tillader mig at iføre mig den prikkede trøje :0)

 This is the final result:

Babycamel/silk: 1450m 2-ply 
Shetland/silk: 300m singelply 
Superwash Merino: 214m n-ply 
Superwash BFL: 975m 2-ply 
Merino/silk Art Batt: 220m singelply. 
Finished yarn during the tour: 3159m. Think I can wear the polka dot shirt now :0).



Samtidig med touren, teststrikkede jeg et af Heather Dixon´s efterårsmønstere, det var heldigvis et meget hurtigt strikketøj, og jeg er blevet rigtig glad for det færdige resultat, selv om det har været alt for varmt til sådan en cardigan det sidste par uger.

At the same time the tour was running, I test knitted one of Heather Dixon´s autumn pattern, luckily it was a very fast knitting, and I have been really pleased with the finished result, although it has been too hot for such a cardigan the last few weeks.

lørdag den 29. juni 2013

Tour de Fleece 2013 dag et / Tour de Fleece 2013 day one

Igen i år har jeg meldt mig til TdF 13 på Ravelry, og planen er at få spundet temmelig meget, medens rytterne kæmper sig igennem de mange kilometer.

Again this year I signed up for TdF 13 on Ravelry, and the plan is to spin pretty much, while the  racing riders are battling through the many kilometers.

Ambitions niveauet er højt og jeg har tilmeldt mig 4 forskellige teams: Sprinters i den ordinære gruppe samt Team Fibre Puffin 2013, Phat Fiber Team 2013 og endelig Sara´s Textures Crafts Team.

My ambitions levels are high and I signed up 4 different teams: Sprinters in the ordinary group and Team Fibre Puffin 2013, Phat Fiber Team 2013 and finally Sara's Textures Crafts Team.

Så bliver det jo spændende om jeg kan holde fast i målene eller styrter på vejen.

Then it becomes very exciting if I can stick to my targets or crashes on the road.

Her på 1. dag er jeg påbegyndt spindingen af 500 gr. babycamel og silke der forhåbentlig ender med et lækkert 2 trådet lace garn.

Today I started spinning of 500 gr babycamel and silk which will hopefully end up with a beautiful 2- ply lace yarn.

torsdag den 26. juli 2012

Slut på TdF / End of the TdF

 Min Tour de Fleece gik ikke helt som forventet. I løbet af Touren var jeg på ferie i London, og selv om jeg havde håndtene og uld med, kom det til at knibe med både motivationen og dokumentationen, da jeg den allerførste aften i det engelske fik sjålet min taske, som indeholdt mit camera og telefon, så muligheden for at tage billeder forsvandt.







My Tour de Fleece was not quite as expected. During the tour I was on holiday in London and although I did had both spindlle and wool, it came to squint with both the motivation and the documentation when I the very first evening in the English got  my bag containing my camera and phone, stolen so the ability to take pictures disappeared.


Men jeg kom da godt igang med projekt Oldenburg Shawl, og har i den periode hvor løbet foregik fået færdigspundet 100gr to-trådet garn og har fået gjort adskillige singler klar til tvinning.

But I have  good start with the project Oldenburg shawl, and has during the race completed 100g  two-ply yarn and had made ​​several singles ready for plying.

onsdag den 4. juli 2012

Tour d Fleece

 I lighed med sidste år, har jeg meldt mig til Ravelrys udfordring om at melde sig til at spinde samtidig med at der køres cykelløb i Frankrig.

Like last year, I signed up for Ravelry challenge and sign up to spin while running races in France.

Det var rigtigt sjovt at deltage sidste år, hvor min udfordring gik på at spinde mest muligt og det lykkedes så godt at jeg også opnåede at få en af gevinsterne.

It was really fun to participate last year, when my challenge went on to spin as much as possible and succeeded so well, that I also managed to get one of the prizes.



I år når jeg nok ikke målet, da jeg benytter mig af denne mulighed for at lave et helt autentisk østeuropæisk sjal som de fine sjaler fra Estonia eller de spindelvævs tynde sjaler, russiske kvinder har udført så smukt.

 This year I think I'm probably not reach the target, since I use this opportunity to make a completely authentic Eastern European shawl which the fine shawls from Estonia or the cobweb-thin shawls, Russian women have done so beautifully.



Jeg har derfor vejet 300 gr. merino/kashmir fra Renee af og er begyndt at spinde det så tyndt som muligt på min russer. Bunken med  uspundne fibre ligger nu og ligner alle Tourens bjergetaper på en gang, men mon ikke jeg kommer nogenlunde af sted, når jeg får spundet noget hver dag?

Therefore, I have weighed 300 gr merino / cashmere from Renee Darley and started to spin it as thin as possible on my Russian. Pile of unspun fibers are now on my table,  and looks like all the Tour's mountain stages at once, but I think I can get close when I  spun something every day?

fredag den 12. august 2011

Prisoverrækkelse

Så nåede min præmie Danmark. 100gr. super blødt BFL og silke i de mest fantastiske, varme farver. Gul, grøn, lilla og de særlige farver der kommer, hvor farverne overlapper hinanden. Sammen med fibrene kom der også en sød og personlig lykønskning og hilsen med. Jeg synes, det er fantastisk hvilken omsorg og opmærksomhed der er mellem mennesker, der er i de forskellige netværk, og som måske ikke deler andet end en fælles interesse.
Tænker, at hvis vi fulgte de samme værdier for kommunikation og samvær, som jeg oplever i spinde- og strikkekredse, så fandtes krig og terror ikke.

lørdag den 23. juli 2011

Lille opdate på enkeltstarten.

 Har fået færdiggjort endnu 128gr strømpegarn. Jeg har desværre ikke fået garnet helt så tyndt som jeg gerne ville. Det har en løbelængde på 225m og jeg ønskede en løbelængde omkring 310m pr. 100 gr. Så udfordringen lever stadig. Jeg har ihvertfald lært at det er meget nemmere at spinde merino helt tyndt end denne BFL, men jeg er sikker på at det nok skal blive et par gode sokker alligevel ;0).


Resten af dagens enkeltstart skal bruges på at spinde videre på "Red Dragon" fra Wildcraft. Det er Superwash BFL og det skal nok bruges til  Elenas "Undina"

Jeg er næsten færdig med de første 100 gr. og håber så jeg får spundet de sidste 100gr. på vej til Paris i morgen;0)

torsdag den 21. juli 2011

Kun en uge tilbage.

 På billedet ses udbyttet af de første 2 ugers Fleece de Tour, så fiberlageret er bragt ned og garnlageret øget ;0).



Efter de ærgerlige erfaringer med det sidste håndteens spunde har jeg skyndt mig lidt at lave et nyt bundt på håndtenen, og valget er faldet på noget Shetland Wool i grønlige farver. Det er januar klub pakken fra Wildcraft.




tirsdag den 19. juli 2011

De svære nedkørsler og afslutninger :0(

 Mit andet forsøg på håndtenen er dette fine garn, spundet af Devon Longwool i en smuk farvning af lilla changeringer og det blev et rigtigt dejligt garn.

Måske er den mentale træthed ovenpå 14 dages Tour de Fleece ved at indfinde sig, for dette smukke garn ligger nu ganske ubrugeligt i skraldespanden.

Desværre er det blevet til en strid, hård filtklump da jeg åbenbart er kommet til at chokbehandle det stakkels garn i den afsluttende vask.

Billedet viser, hvordan jeg bruger hankene på to krus til at opnå den rette spænding, når garnet skal tvindes og det virkede over forventning.

Heldigvis lykkedes det at få præcis det garn jeg gerne ville have af de kartefibre jeg omtalte i fredags. Et entrådet blødt garn, med effekter af både bomuldstråde og ujævn struktur. Det ser næsten ud som det første garn, jeg lavede for mange år siden.


fredag den 15. juli 2011

F--------- bjergetape

De sidste dage er gået med at spinde den dejligste blanding af baby Camel og silke. Jeg har forsøgt at spinde så tyndt, som det overhovedet har været muligt, og min singel er da også blevet fint jævn og næsten ligeså tyndt som en enkelt tråd broderegarn.
I dag skulle jeg så lige tvinde de to spoler til et to-trådet garn, inden næste projekt.

Jeg fandt så hurtigt ud ad at det da vist er meget passende at tvinde tynde garner på en bjergetape, da det tog mig 3 1/2 time at tvinde de 100gr. fibre, så jeg er rigtig spændt på at regne løbelængden ud i morgen, når garnet er blevet vasket.

For et stykke tid siden købte jeg dette karteflor hos Hanne. Hun kalder det skovbund og har kartet merino, silke og bomuldsnistre i forskellige grønne farver sammen.


Da det er meget spændende strukturer der ses i kartefloret, har jeg valgt blot at spinde fra en ende af, uden at forberede fibrene mere. Samtidig har jeg valgt at lade garnet være tykt og med de "klumper" der kommer naturligt når der ikke holdes ret meget igen på fibrene. Og denne gang skal der ikke tvindes, så allerede i morgen, skulle jeg gerne være færdig med mit eget "Art Yarn".

Endelig har jeg også fået færdiggjort en test for Elena Nodel, og denne gang kommer det Andrea til gavn.



Garnet er rigtig dejligt superwash merino og er håndindfarvet af Tani, ikke helt billigt og det nærmeste sted jeg kan få det fra er Norge. Og at Norge ikke er med i EU lærte jeg på den hårde måde, fik lige en opkrævning på importafgift, inden jeg kunne få pakken udleveret :0(.

torsdag den 14. juli 2011

Den 13. dag.

Dagen startede med at udregne hvor meget de 300 gr. BFL var blevet til. Resultatet er blevet 315 gr. (som det ses, er vægten ikke altid den samme, når emnet ændrer form ;0)) og 708 m. i et lækkert blødt garn, der svarer nogenlunde i tykkelse, som et sportsgarn.

Jeg har endnu ikke bestemt hvad garnet skal ende med, men pludselig er det helt rigtige projekt der.



Derudover er jeg blevet færdig med at spinde babycamelen og silken. Det er spundet meget tyndt, og jeg er spændt på, hvad løbelængden bliver. Planen er tvinde garnet i morgen, og derefter skal jeg have spundet noget glimmergarn, som jeg er i fuld gang med at gøre klar til spinding.




En noget langsommelig proces, men jeg tror, det bliver et fantastisk lækkert, blødt og spændende garn.
Udgangspunktet er fra de 4 kg. lammemerino, jeg købte sidste år.
Ulden er vasket i meget varmt vand og derefter farvet i en gryde med meget lidt vand. Jeg har kun brugt så meget vand at ulden lige kunne flyde. Det er farvet med primærfarverne, der har levet sit eget liv i farvebadet, og endte ud i dette


Jeg har derefter flick kartet, for at få en jævn og fin stabel til kartemaskinen.

 Det er ret sjovt at se hvordan farverne fordeler sig, når uldtotten friseres. Desværre kan jeg nok ikke genskabe denne farve igen, så det færdige projekt skal vælges med omhu.
Jeg har længe været facineret af glimmergarnet herfra og har bestilt nogle farvede Firestar fibre, som er blandet i merinoen.


Derefter 4 gange igennem kartemaskinen, og det ser foreløbig ud til at jeg får mit ønskede glimmergarn.



onsdag den 13. juli 2011

Touren fortsætter.

Så er det røde sokkegarn blevet færdigt. Desværre er ulden stadig lidt hård og ru, men så må det i stedet blive ragsokker. Jeg har blandet 2/3 rødt og 1/3 gult farvepulver og har fået en fin koralrød farve, så den farvekombination skal bruges igen.
Selv om bloggen har været lidt stille de sidste dage, har jeg troligt spundet på alle etaper, dog afbrudt af nogle af de tilskikkelser livet også byder på.

De regnbuefarvede fibre er også blevet til færdigt garn, men da det er de samme fibre som det røde, skal det nok væves til et tæppe.

Farvekombinationerne er fine, så nu skal der regnbuefarves nogle af mine mange merinofibre, så jeg også kan få et farvemættet, blødt garn.


Der er også sket en hel del på håndtenen og nu er jeg rimelig sikker både når der spindes og tvindes og lige om lidt har jeg et dejligt bundt to-trådet tyndt, tyndt lacegarn.

tirsdag den 5. juli 2011

Det kører der ud ad

På tourens 4. dag fortsatte jeg gårsdagens spinding af Tea og Roses, og har fået spundet de første 100 gr. så mangler nu 200gr. Det bliver et fint garn med sine lidt douche farver, og ideerne, til hvad det skal ende med, er så småt ved at indfinde sig.



Håndtenen er også blevet rørt lidt i dag, og den røg kun på gulvet tre gange, så nu håber jeg, jeg snart kan undværre det tæppe jeg stadig lægger på gulvet når jeg bruger håndten.



mandag den 4. juli 2011

Dag 3

Dagens etape var en "næsten lige ud ad landevejen", så for mig betød det Tvinning af det der var spundet de foregående dage og så fik jeg også tvundet resten af det meget fintspundne merino, jeg havde lavet i sidste uge. Det er blevet et meget fint og blødt garn og endelig er jeg ved at nå min ønskede løbelængde for lace strikning. 517m pr. 100 gr. er jeg godt tilfreds med for nuværende, selv om målet er at nå op omkring 650-700 m i et to-trådet garn. De sædvanlige rester på spolerne blev spundet tilfældigt sammen og kan nok bruges til nogle oldemorfirkanter, der kan blive til noget sjovt.

Jeg har forsøgt at sidde ved rokken i samme tidsrum som rytterne nede i Frankrig bruger på cyklen, og dette betød at jeg fik ca. 1 1/2 time til at starte næste projekt op. "Et lige ud ad landevejen" projekt af fibre indkøbt for længe siden hos Wildcraft


Jeg har 300gr. som jeg spinder til et lidt kraftigere, løst og blødt spundet.



Når rytterne når bjergene har jeg tænkt at udfordre mig selv og forsøge at spinde noget boucle garn, så i aften skal jeg have læst lidt spindelitteratur om denne type garn og så skal jeg lige have farvet nogle Mohair Locks inden.

søndag den 3. juli 2011

Regnbue over 2. etape

På tour de Fleeces day 2 var jeg spændt på hvordan de regnbue farvede fibre faldt ud, og må sige at indtil videre er jeg vældig tilfreds med resultatet.

300 gr. vaskede stabler er lagt i et ovnfast glasfad og ca 1/4 i den ene ende blev overhældt med gul farve, 2/4 i midten blev farvet rødt og den sidste 1/4 blev farvet blå. Jeg skubbede en lille smule til fibrene så nogle af farverne blande sig med hinanden.

Derefter bagte fadet i 11/2 time i ovnen ved 150 gr. og derefter så stablerne sådan ud ...





Jeg har blot taget de flick kartede stabler i tilfældig rækkefølge og i morgen skal der spindes en spolefuld mere, så jeg kan lave et regnbuefarvet 2-trådet garn.
Gårsdagens sokkegarn er tvundet og jeg håber jeg kan nå at farve det i morgen.

TdF dag 1

Sidste år fulgte jeg med stor interesse denne gruppe på Ravelry. Det var spændende at se hvor meget og forskelligt, der blev spundet på bare tre uger.
En af de ting der tiltaler mig, er at gruppen lægger op til, at man hver dag udfordrer sig selv efter samme princip som det rigtige løb.
Første dag var en ikke så hård og af rimelig normal længde, så min udfordring blev at beskæftige mig med nogenlunde velkendte uldtyper og teknikker. Til gengæld skulle jeg bruge lige så lang tid ved rokken, som rytterne nede i Frankrig brugte på cyklerne.
Jeg har bestemt mig for at lave et rødt strømpegarn og startede op med at sortere og veje af af noget Leister jeg købte meget billigt da jeg var til Rokkertræf på Rinkenæs Efterskole. Ulden var meget snavset så der er vasket og vasket og sorteret en del fra, for at få de bedste og stærkeste fibre fra.


For at gøre garnet ekstra stærk, har jeg tilføjet ca. 15 % nylon. Topsene er købt hos WOW for længe siden. Lige nu er jeg superglad for mit KÆMPE lager, det giver mange dejlige muligheder, når inspirationen indfinder sig.


De to fibertyper har jeg blandet i kartemaskinen, og endte op med 2 fine og luftige batts a ca. 75gr. hver.

Dag 1 endte med en stor spolefuld stærk, tynd tråd, der forhåbentlig bliver et dejligt strømpegarn. Lige nu virker den færdigspundne tråd lidt hård i det, men erfaringen har vist mig at tvinning, farvning og vask kan betyde rigtig meget.


I dag skal rytterne i touren køre holdkørsel, og jeg skal for første gang, prøve at spinde nogle regnbuefarvede locks, og er spændt på hvordan det kommer til at se ud.